Ansigtsmaske hudpleje på Bandholm Wellness
Spa og wellness på Lolland - Bandholm Wellness
Darphin ansigtsbehandling Bandholm Hotel Wellness
Dejlig stemning i Bandholm Wellness
Bandholm Wellness - skønhed og velvære

Her finder du afslapning og forkælelse, sammen med den rette rådgiving og ansigtspleje til netop dig. Giv dig selv den eksklusive oplevelse, du ikke får i hverdagen. Vi anvender de lækre, prisvindende produkter fra Darphin og Comfort Zone.

Book din ansigtsbehandling direkte i vores online booking eller ring til os på 5475 5476.

Behandlinger

 

Lille Luksus - ca. 30 min.

Akupressur i aromatisk rensebalm, peel, specialmaske, hånd- og armmassage, serum, creme og øjenpleje.

450 kr.
 

Luksus Darphin - ca. 75 min.

Afrens, 2x peel, massage, specialmaske, hånd- og armmassage, serum, creme, øjenpleje, let makeup efter behov og ønske. Læs mere her.

725 kr.
 

Kalahari C-Vitamin / frugtsyrebehandling ca. 40 min. 

Velegnet til ung hud, problemhud. Inkl. dybderens efter behov. Også velegnet til teenagere.

550 kr.
 

Queen treatment - ca. 120 min. 

En luksuriøs behandling fra top til tå - til hende der fortjener kun det bedste! Rygmassage med plejende olier, udvidet luksus ansigtsbehandling inkl. 2x peel, 2x specialmaske, massage og phytodrænage, hånd- og armmassage, fodmassage, samt makeup efter behov og ønske. Læs mere her.

1.195 kr.

Luksus Darphin Ansigtsbehandling

En Darphin behandling er til dig, der ønsker ægte luksus og nydelse, kombineret med synlige resultater. 

Fuld komfort og afslapning

Vi møder dig med omsorg og professionelle øjne på din huds behov. Du bliver hjulpet til rette på den bløde seng under tæppet, og vi hjælper dig til fuld komfort. Blød, aromatisk rensebalm masseres på ansigt og dekolté, og varme omslag om fødder og nakke vil gøre dig som flydende. Du skal kunne slappe af hos os, mens vi tager os af din hudpleje.

Nænsom og professionel behandling

Vi exfolierer huden to gange, anden gang med en peelende maske, imens du får masseret den ømme hovedbund. Derefter udvælges de helt rigtige serum og cremer til dig, som vi med opstrammende, afstressende effleurage strøg masserer ind i huden, henover hele ansigtet, halsen og skuldrene.

Der vælges en specialmaske efter dit behov, og mens masken arbejder, tager vi fat i de trætte arme og hænder og masserer dem med rige cremer.

Synlige resultater af ansigtsbehandlingen

Efter endt behandling, garanterer vi, at du ser en opklaret, strålende, mere frisk hud end før, og vi klarer makeup og hår, så du kan føle dig rigtig godt tilpas, afslappet, forkælet og fornyet!

Pris 725 kr. for ca. 75 min.

Queen Treatment - den ultimative forkælelse!

Føl dig som en dronning efter denne 2 timer lange, lækre, forkælende behandling, der kræser både for ansigt, krop og sjæl! 

Rygmassage og luksuriøs ansigtsbehandling

Først bydes du velkommen, og med varme sandsække lagt på fødderne, får du masseret ryggen i plejende, botaniske olier, så du både afstresses og din hud bliver helt blød.

Så forkæles ansigtshuden med en luksuriøs ansigtsbehandling, hvor intet er udeladt. Vi starter med en fuldstændig afslappende akupressurmassage i ansigtet med en aromatisk rensebalm og varme omslag om din nakke og dine fødder får dig til at forsvinde helt hen, hvor tid er lige meget og du bare kan trække vejret dybt og slappe helt af.

Total afslapning, afstresning og velvære

Vi peeler og plejer huden med masker, højeffektive serum og essentielle olier, masserer armene og tager også fat i den trætte hovedbund. Hvis det lykkes dig at være vågen på dette tidspunkt, må du nok give op over for en ansigtslymfedrænage, der fjerner affaldsstoffer og luller dig i søvn…

Så masseres fødderne, indtil sidste maske fjernes, og din hud ser strålende og frisk ud, mens du selv er helt afslappet. Vi skal nok sørge for at lægge din makeup og sætte håret flot igen, og også servere en opfriskende drink, så du kan føle dig som en ægte dronning, når vi siger tak for denne gang.

Pris 1.195 kr. for ca. 120 min.

Kontakt

Ønsket dato