Nyhedsbrev:

Endnu engang har Bandholm Hotel fået en flot anerkendelse. Denne gang er det hotellets restaurant, som af gæsterne i december måned sidste år blev kåret som nr. et i Øst Danmark. Bandholm Hotel fik en flot 1. plads foran kendte restauranter som restaurant Alchemist, Søllerød Kro, restaurant AOC og restaurant Kong Hans Kælder i nævnte rækkefølge. 

Anerkendelsen er sket på www.dinnerbooking.coms hjemmeside, hvor gæsterne på landets restauranter efter hvert besøg er blevet spurgt om deres bedømmelse af mad, betjening, stemning samt en samlet vurdering af værdien for det, de betalte for. Og her kom restauranten på Bandholm Hotel ind på en flot førsteplads. Hjemmesiden DinnerBooking.com har 8 millioner besøgende om året.

”Vi er naturligvis meget stolte over førstepladsen. Den kulinariske oplevelse skyldes først og fremmest vores dygtige køkkenchef Naomi Fouché og hendes personale. Stort kado til hele teamet bag hotellet og restauranten for de fine karakterer”, siger hoteldirektør Joseph Kristiansen.

Bandholm Hotel ligger ud til Smålandshavet på Lollands nordkyst i byen Bandholm. Hovedbygningen stammer helt tilbage fra 1886, og hotellet blev i 2012 opgraderet til et 4-stjernet hotel, og sidste år fik hotellet en ny fløj med yderligere 9 værelser.

Hotellets restaurant er en af Lollands mest besøgte restauranter med omkring 40.000 gæster årligt. I sommerperioden kan man i dejligt vejr spise på hotellets store terrasse med udsigt over det skønne Smålandshav som baggrundskulisse.

Yderligere oplysninger: Hoteldirektør Joseph Kristiansen, tlf. 3131 1689, jkr@bandholmhotel.dk, www.bandholmhotel.dk 

10.1.2016