En såkaldt atlaskorrektion kan være starten på en helt ny og mere velfungerende krop. Atlaskorrektionen udføres enkelt og smertefrit efter en længere dybdegående massage.

Jeg har selv været flittig klient hos en kiropraktor, siden jeg som 19-årig overbelastede min ryg. Selv efter min egen uddannelse, fik jeg løbende behov for at være sengeliggende med store rygsmerter.

Dette sluttede, da jeg stiftede bekendtskab med en såkaldt atlaskorrektion. Herefter har mine rygproblemer været af en karakter der er naturlig træthed eller ømhed ved hårdt arbejde, og hvilken velsignelse da jeg sågar tidligere har måttet blive transporteret med ambulance til behandling.

Denne atlaskorrektion har jeg lært af en erfaren udøver, der efter 7000 korrektioner fik ødelagt den maskine, der blev anvendt til korrektionen og herefter måtte lære sig selv at gøre det med håndkraft, hvilket naturligvis er meget bedre end en maskine. Jeg har selv udviklet metoden videre, og benytter i dag 1,5 timer til at bearbejde kroppen således at korrektionen kan foretaget med et minimum af tryk på 3 triggerpunkter.

Klienter oplever, at mange smerter og spændinger forsvinder, at forskellig benlængde udlignes, hængeskuldre forsvinder og hovedet kommer ordentlig op, så der er en rank kropsholdning efter behandlingen. Klienten skal efterfølgende anvende en afslappende åndedrætsteknik for at sikre, at atlas ikke igen bliver trukket ud af sit naturlige leje. Mange fortæller, at hovedpine eller migræne forsvinder efter denne korrektion.