Romantisk brudepar på Bandholm hotel
Flotte festlokaler på Bandholm Hotel på Lolland
Velkomstdrinks stillet op i hjerteformation
Stole med kjoler på i festsalen - Til bryllup
Brudebuketten hviler sig på tangenterne
Bryllupskage
Overflødighedshorn til bryllupsfest på Bandholm Hotel
Brudesuiten på Bandholm Hotel
Brudesko i bryllupssuiten på Bandholm Hotel
Brudemakeup og håropsætning på Bandholm Hotel Wellness
Ansigtsbehandling til bruden på Bandholm Hotel Wellness
Romantisk vielse i haven på Bandholm Hotel

Bryllup - en fejring af kærligheden

Bryllup er en af livets helt store fester. Her fejres det smukkeste vi har - kærligheden - for to som gerne vil sammen være. 

På Bandholm Hotel har vi mange års erfaring med at tilrettelægge og udføre bryllupsfester med excellent service, hjertelighed og præcision. Vi ved, at det er en dag, som I kommer til at huske altid. Derfor sætter vi alt ind på at give jer og jeres gæster en mindeværdig og romantisk oplevelse på vores smukke hotel.

Romantisk og smuk bryllupsfest

Når bryllupsfesten skal stå er alle detaljer af yderste vigtighed. Lokalernes udsmykning, bordopdækningen, tjenernes smil, bryllupsmadens kvalitet og timingen, hvormed den bliver serveret og mange andre faktorer spiller ind på, hvordan festen opleves for jeres gæster. Vi lytter derfor opmærksomt til jeres ønsker og stiller al vores erfaring og know-how til rådighed for jer, så bryllupsfesten bliver nøjagtig så smuk og romantisk, som I har drømt om. Ring til vores erfarne wedding planner på +45 5465 5476 eller benyt kontaktformularen nedenfor.

De smukkeste festlokaler

Bandholm Hotel har de smukkeste festlokaler, alle med et romantisk og klassisk tilsnit, med smukke tapeter, funklende lysekroner og levende lys. Hotellet har også en stor overdækket terrasse med hvide pagodetelte, med udsigt til havet – perfekt til en udendørs reception eller til at nyde bryllupskagen i det fri. Det er også muligt at holde udendørs bryllup i hotellets hyggelige have. Se mere om vores festlokaler og kontakt os gerne for at høre mere om de forskellige muligheder.

Fremragende festmad og flotte bryllupskager

Bandholm Hotel er kendt for lokalinspireret gastronomi i høj kvalitet, med de bedste af egnens gode råvarer. Køkkenchef Naomi Fouché og hendes team af dygtige kokke står klar til at levere festmad og vine, som kildrer selv de mest kræsne smagsløg. Prøv f.eks. en 4-retters gourmetmiddag til bryllupsfesten med tilhørende vinmenu, perfekt afstemt til de enkelte retter. Vi laver også lækre bryllupskager i smukke designs efter ønske. Se meget mere om de forskellige menuer og bryllupskager i festbrochuren nedenfor, eller ring til os på +45 5475 5476.

Bryllupsfest med overnatning

Ønsker I overnatning, har vi den smukkeste bryllupssuite med havudsigt klar til jeres romantiske bryllupsnat. Derudover har vi flotte suiter, superiorværelser med og uden havudsigt og nydelige dobbeltværelser til jeres gæster. Ingen har lyst til at køre hjem midt om natten, og med gode overnatningsmuligheder på hotellet, kan alle jeres gæster feste uden at skulle holde sig tilbage. Det er en helt særlig oplevelse at mødes med alle til den lækre morgenbuffet dagen derpå og sammen mindes den dejlige fest aftenen før, og tage afsked med familie og venner i ro og mag. Kontakt os gerne i god tid med jeres ønsker om overnatning, så vi kan reservere værelserne til jer. 

Styling og wellness til festen

Som en dejlig afstressende start på den store dag, anbefaler vi, at I tjekker ind aftenen før brylluppet og starter morgenen med lækre wellnessbehandlinger og styling hos vores dygtige kosmetologer. Med en professionel og kyndig make-up og håropsætning er I sikre på at få det helt rigtige look, både til bryllupsbillederne og til festen. Prøv f.eks. en Queen Treatment efterfulgt af brudemakeup og håropsætning

Hilsener fra brudepar

"Er jeres ønske/krav til en fest mad af høj kvalitet, professionel service, charmerende og hyggeligt hotel/værelser og fantastiske smukke omgivelser? Så vil Bandholm Hotel på Lolland være det perfekte sted for jer. Den 2. juni 2012 holdt vi vores Bryllup på Bandholm Hotel. Alt lige fra den professionelle planlægning af vores store dag, samt selve afholdelsen af brylluppet var nøjagtig som vi kunne ønske os. Vores gæster der alle skulle overnatte på dette skønne sted har alle uden undtagelser rost den modtagelse og service der blev givet fra det altid venlige og smilende personale. Dagens bryllupsfest blev med rigtig god mad og ypperlig service i de flot pyntet og romantiske lokaler en kæmpe succes. Alt som vi kun havde turdet drømme om blev til virkelighed. Hotellet stod for hele arrangementet, og alt var perfekt. Vi kan derfor ikke andet end at give vores bedste anbefalinger til dette hotel og deres medarbejdere. Stor tak fra Justine og Allan Jessen"

"Hotellet rummer alt hvad hjertet begærer med flotte farver og luksuriøs indretning. Top service af smilende ansatte og virkelig lækker og smagfuldt mad. Det skal virkelig opleves. Vi valgte at holde vores bryllup i disse romantiske omgivelser. Simpelthen bare et perfekt sted til enhver begivenhed." vicky_jensen75 via TripAdvisor, 20. april 2016.

"Min kone og jeg holdte vores bryllup på Bandholm Hotel den 25. juli 2015, og vores gæster overnattede samtidig på stedet. Vi ankom dagen før og blev blev mødt af et smilende og sødt personale lige meget hvor vi stødte på dem. Vi er blevet behandlet så godt og har fået vores ønsker hørt i den brudepakke vi havde bestilt, alt fra blomster til bryllupskagen og maden. Ja det hele var perfekt. Ikke en finger at sætte noget på. Dialogen hele vejen op til brylluppet har været flydende og god, de små bump der altid kommer ved sådan en større planlægning er blevet løst uden problemer. Ingen opgave er for stor til personalet på Bandholm åbenbart og vi kan kun give 5 stjerner selvom det dobbelte burde være på sin plads. TAK til jer allesammen. Vi ses helt sikkert igen på et tidspunkt. De bedste anbefalinger fra de 2 nygifte." Ditte & Kenneth Lindgren via TrustPilot 27. juli 2015.

Læs vores festbrochure her

Powered by
Publish for Free

Historisk hotel midt i skøn natur

Bandholm Hotel er med beliggenhed på Lollands nordkyst, midt i skøn natur med havudsigt, skov og strand et romantisk og idyllisk sted at holde bryllupsfest. Det klassiske hotel er opført i 1886, med aner helt tilbage før 1692, hvor den daværende kro blev kongeligt privilegeret. Bandholm har en særlig historie som havn for den gamle købstad Maribo, 8 km væk. Da byen havde sin storhedstid midt i 1800-tallet var her to hoteller og over 50 forretninger, deriblandt to banker. Den gamle veteranjernbane ligger her stadig, og i sommerperioden kan man opleve gamle veterantog gøre holdt på perronen foran hotellet. Ønsker I at leje et damplokomotiv som et festligt indslag til brylluppet, er der også mulighed for det.

Romantisk bryllupsophold

Selve hotellets arkitektur og interiør emmer af romantik. Her er smukke udskæringer og håndlavede tapeter, flotte lysekroner og tæpper, alt sammen en del af den helt særlige stemning, som omgiver Bandholm Hotel. Ønsker I at udvide festen til et bryllupsophold, er det absolut en oplevelse at overnatte på et af hotellets dejlige værelser og nyde den lækre morgenbuffet næste dag. Der er masser af steder at se og ting at opleve på Lolland, hvis I ønsker at gøre en tur ud af det dagen derpå. Tag f.eks. på picnic i en af de smukke herregårdsparker eller tag færgen ud til en af de hyggelige småøer i nærheden. Tal med vores bryllupskoordinator på +45 5475 5476 og få inspiration til jeres bryllupsophold på Bandholm Hotel.

Kontakt os

Kontakt os i dag for mere information om bryllup på Bandholm Hotel. Benyt kontaktformularen nedenfor eller ring på +45 5475 5476.

Kontakt

Ønsket dato