Bandholm Hotel med møder og konferencer, fester, hotelophold, wellness og restaurant. En perle på Lolland.
Den smukke og indbydende indgang på Bandholm Hotel.
Luksussuiten med sit enorme sofaarrangement er hotellets stolthed
En nytårsfest på Bandholm Hotel er en spektakulær begivenhed med levende musik, god mad og smukt interiør
Bar og lounge på Bandholm Hotel med stort udvalg af vin, spiritus og lokal øl
Bandholm Wellness er stedet at gå til ansigtsbehandlinger, massage, manicure eller pedicure
Smuk solopgang på Bandholm Strand
Hyggestemning med ild i pejsen i Bandholm Hotels gourmetrestaurant
Brud i luksussuiten
Festsalen på Bandholm Hotel med festlokaler til bryllup, sølvbryllup, guldbryllup, konfirmation og andre fester
Gæsterne daser på Bandholm Strand foran Bandholm Hotel
Aftenstemning på Bandholm Hotels store solterrasse

Danmarks bedste hotel 2017

Bandholm Hotel er i 2017 kåret som Danmarks bedste hotel af verdens største rejseanmeldelsesside TripAdvisor. Hotellet er blevet målt på en række parametre som beliggenhed, service, værelser, renlighed, overnatningskvalitet og værdi for pengene. I alle kategorier ligger Bandholm Hotel i toppen af skalaen og er ifølge gæsternes egne anmeldelser det allerbedste hotel i Danmark.

Service med hjertet

Gæsterne på Bandholm Hotel er ikke i tvivl - vores service er helt i særklasse. Vores personale sætter en ære i at være imødekommende, diskrete og hjælpsomme, så hver en gæst føler sig vel modtaget, taget hånd om og serviceret, fra de ankommer, til de rejser igen. Vi ser ikke vores besøgende som kunder, men som gæster, og det kan mærkes.

Romantik

Alt omkring Bandholm Hotel emmer af romantik. De smukke omgivelser med mulighed for gåture ved vandet, romantiske middage med knitrende pejs og charmerende værelser giver den bedste anledning for at nyde tosomheden og lade kærligheden blusse op.

Eksklusive rammer

Hotellets mondæne hovedbygning, nænsomt renoveret i klassisk engelsk palæstil med moderne hotelfaciliteter, er den perfekte ramme omkring et afslappende hotelophold tæt ved havet og dejlige naturoplevelser. Foran hotellet ligger en dejlig stor terrasse med pagodetelte og udendørs bar, og rundt om hotellet finder man en skøn have.

Badehotel med ro, hav og idyl

Bandholm Hotel ligger kun et stenkast fra det rolige og smukke Smålandshav, med sandstrand og lystbådehavn kun få meter fra hotellet, samt færge til de hyggelige småøer Askø og Lilleø. Tæt ved vandet er der en dejlig plæne med træer, en dejlig, hvid sandstrand og en promenade langs med vandet ned til badeanstalten med Danmarks varmeste badevand.

Hotel med historie

Bandholm Hotels historie går helt tilbage til 1692, hvor det daværende gæstgiveri blev kongeligt privilegeret. Efter at kroen brændte ned opførte grevskabet Knuthenborg i 1886 hotellets nuværende hovedbygning i engelsk palæstil, tegnet af engelske arkitekter. Lige foran hotellets terrasse kan man i sommerhalvåret opleve historien tæt på, idet Museumsbanen kører med veterantog gennem skoven fra Bandholm til Maribo.

Lækker lokal mad

Lolland-Falster er i kraft af sit milde klima og gode landbrugsjord et sandt overflødighedshorn af gode, smagfulde råvarer. Bandholm Hotel har flere lokale indslag på menuen, bl.a. Fejø laks, økologiske oste fra Knuthenlund, Krenkerup øl og Frederiksdal kirksebærvin. Hotellets chefkok Naomi Fouché har kreeret en alsidig menu, som bl.a. består af gode, lokale egnsretter med et moderne pift. Hotellet har også en særlig gourmetmenu i weekenderne, som er en madoplevelse ud over det sædvanlige.

Wellness

Bandholm Hotels velbesøgte wellnessafdeling byder på et væld af skønheds-, spa- og massagebehandlinger, som sammen med et afslappende ophold på hotellet giver den perfekte totaloplevelse. Prøv f.eks. en “romantik for to” – en halv time i jacuzziens bobler med levende lys, efterfulgt af en times afslappende helkropsmassage for to personer, eller en 90 minutters Kalahari Body Buff – en luksuriøs kropsbehandling med unikke dufte og naturlige ingredienser fra Kalahariørkenen, som efterlader huden silkeblød, strålende og velduftende.

Området

Lolland-Falster er rig på gode oplevelser, og Bandholm Hotel er den perfekte base for et ophold på de solbeskinnede øer. Knuthenborg Safari Park, som siden 60’erne har været en af Danmarks mest besøgte og elskede forlystelser for hele familien, ligger kun få hundrede meter fra hotellet. Lolland er rig på godser og herregårde, her kan bl.a. nævnes Fuglsang Herregård og Kunstmuseum og Reventlow-museet Pederstrup. For de golfinteresserede er der flotte, naturskønne baner i Maribo Golfklub og Halsted Kloster.

Diskret luksus

Bandholm Hotel er indbegrebet af diskret luksus i smukke omgivelser. Den romantiske middag med levende lys i Pejsestuen. De lækre jordbær, hånddyppet i chokolade på værelset. Årgangsrommen, som nydes i de bløde læderstole i loungen. Den 5-retters gourmetmiddag med tilhørende vinmenu. Helkropsmassage for to i wellnessafdelingen. En sejltur for to i speedbåd på Smålandshavet. Mulighederne er utallige for dejlige oplevelser, der brænder sig ind i hukommelsen som et fælles minde om jeres tur sammen.

Gode ratings og udmærkelser

Bandholm Hotel har i flere år ligget blandt de mest populære hoteller i Danmark på hjemmesider som TripAdvisor, Trivago, Booking.com, Hotels.com m.fl., hvor brugerne selv skriver anmeldelser om deres ophold. Folk er generelt overordentligt tilfredse med hotellet og fremhæver i særlig grad vores beliggenhed, personalets gode service, den lækre mad og renligheden på hotellet. 

Hotellet har vundet flere awards i de senere år, som f.eks. Luxury Travel Guide's Luxury Sea View Hotel of the Year 2016, TripAdvisor’s Travellers’ Choice 2015, 2016 og 2017, Certificate of Excellence 2014, 2015 og 2016, samt Venere.com’s Clean Hotel Award. I 2017 er Bandholm Hotel af TripAdvisor kåret som Danmarks bedste hotel.

Et fantastisk sted at holde fest

De smukke, nyrestaurerede festlokaler på Bandholm Hotel udgør den perfekte ramme om en eventyrlig fest. Vores erfarne personale ved hvad der skal til, for at skabe de helt rigtige vilkår for festligt samvær med mad og vin i topklasse. Som prikken over i’et er der mulighed for at udvide festen med overnatning og eksklusiv morgenmad næste dag. Det bliver en fest gæsterne sent vil glemme.

Møder og konferencer ved havet

På Bandholm Hotel er der ro til fordybelse og frihed til forløsning af engagement i smukke rammer. Er formålet at formidle vigtigt stof, løse opgaver i fællesskab, ryste personalet sammen eller måske dele af alle tre, lader det sig let gøre på Bandholm Hotel, hvor vi sammensætter den helt rigtige mødepakke til formålet.