Kalahari Rooibos-the er en ren økologisk te lavet af blade fra Rooibos-busken i Sydafrika. Den er kendt for sine gode egenskaber og indeholder bl.a. antioxidanter og AHA.
Rooibos-the fra Kalahari kan købes i Bandholm Wellness på Bandholm Hotel

Rooibos-the er nok min yndlingste, da jeg er opvokset med den i sutteflasken. Du finder den nok i alle køkkenskabe i Sydafrika. Den er nemlig så ren og beroligende. Udover at drikke den, har jeg selv altid brugt teen når jeg f. eks har haft kløende øjne og allergier, hvor jeg så lagde brugte teposer på øjnene. Det tager hævelsen og kløen. Jeg har endda brugt det at bade i, når jeg var solskoldet - det virker! :)

Lidt om de positive effekter af Rooibos-the

Rooibos (rød busk) stammer fra en hårdfør busk i Western Cape i Sydafrika. De tørrede Rooibosblade er 100% naturlige, og er ikke tilsat konservering, farve eller tilsætningsstoffer.

Rooiboste er naturligt koffeinfri og indeholder halvdelen af den tannin, sort te indeholder. Den er rig på antioxidanter og kendt for sin evne til at bekæmpe de frie radikaler, hvilket bremser ældning i huden. Rooibos indeholder også zink, som mindsker uren hud, og er derfor også effektiv på ”rød numse” hos blebørn. Den indeholer også alfahydroxysyre (AHA), som udglatter og mindsker fine linjer og rynker.

Rooibos er den eneste kendte plante som indeholder flavonoiden Asphalatin, som har en beskyttende effekt på cellerne. Den virker genopbyggende på leveren og styrker immunforsvaret. Den kan desuden virke lindrende på eksem, acne, allergier, søvnløshed, og psoriasis. Der forskes intensivt i denne unikke plante i disse år pga. dens mange positive egenskaber på huden og i kroppen.

Teen produceres af Kalahari Ancient Desert Secrets, med Carina Franck i spidsen. Hun er selv opvokset i Sydafrika og har i mange år forsket i mange spændende planter fra Kalahariørkenen, og har set hvordan de lokale og Khoi San folk bruger planteekstrakter til alle mulige formål. Alle hendes produkter er spækfyldte med fantastiske ingredienser, som jeg også vil komme mere ind på i et nyt indlæg.