Et hverdags- eller weekendophold på et af Bandholm Hotels 42 værelser er en dejlig måde at tage et break fra den travle hverdag. Hotellet, byen og naturen omkring emmer af fred og idyl, tid til kærlighed og fordybelse og til rigtig at få snakket sammen.

Et ophold på Bandholm Hotel er langt mere end bare overnatning. Hotellets fantastiske beliggenhed ved havet, med herlige udflugtsmål rundt om hjørnet, gør det til en perfekt base, hvorfra man kan udforske det naturskønne Lolland, besøge Knuthenborg eller Lalandia, bade, tage ud at spille golf og meget mere.

Selve hotellet byder også på dejlige oplevelser, såsom en fantastisk restaurant, hvor gourmetmad, smukke og elegante lokaler samt ikke mindst en professionel og smilende betjening tilsammen lægger op til skønne og romantiske stunder.

I sommerhalvåret er vores overdækkede terrasse åben for betjening med udendørs bar og en dejlig udsigt, blot få meter fra havet.

Hotellets populære wellness-afdeling har åbent alle dage, og her er der masser af muligheder for afslappende og berigende behandlinger for krop og sjæl, samt styling til festen.

Med beliggenhed på nordsiden af Lolland, ikke langt fra broen til Sjælland på den ene side og færgeoverfarten Rødby-Puttgarden på den anden, er Bandholm Hotel ideel som stop på rejsen sydover.

Giv et ophold som gavekort

Et luksuriøst hotelophold er alletiders gaveidé. Hvem vil ikke gerne have et par dage forærende med dejlig mad og forkælelse, fri fra hverdagens stress og jag? Glæd kæresten, kollegaen eller vennen med et gavekort til et af Bandholm Hotels mange ophold. Vælg selv om det eksempelvis skal være gourmetophold, wellnessophold, romantisk ophold eller noget helt fjerde. Man kan også vælge at give et beløb, som modtagerne frit kan bruge som de ønsker, både til ophold, i restauranten og i wellness. Se mere om gavekort her.