Velkommen i vores hyggelige restauranter. Her serverer vi lækre, lokalt inspirerede a la carte retter, udsøgte gourmetoplevelser og et væld af dejlige desserter med delikate kaffer. Vores prægtige terrasse med udsigt over Lollands smukke nordkyst er åben for betjening i sommermånederne. 

Restauranterne er åbne alle dage.  Mandag-fredag kl. 7.00 - 23.00, lørdag og søndag kl. 8.00 - 23.00.  Køkkenet lukker alle dage kl. 21.00 eller efter aftale.

Gastronomiske ophold
Lokaler

Bandholm Hotel Restaurant høster gode anmeldelser

Bandholm Hotel er blandt Danmarks mest populære restauranter ifølge gæsterne. På DinnerBooking.com er der omkring 800 anmeldelser af restauranten med en gennemsnitlig score på næsten 6 ud af 6 mulige. I december 2015 blev hotellets restaurant kåret som den mest populære restaurant, ikke bare på Lolland-Falster, men i hele Østdanmark, dvs. både Sjælland og øerne inkl. København.

Eksklusive kulinariske oplevelser med lokale råvarer

Bandholm Hotels restaurant er blandt de mest velbesøgte på hele Lolland-Falster og Sydsjælland med over 40.000 årlige restaurantgæster. Restauranten er blevet kendt for eksklusiv gourmetmad og gastronomiske oplevelser med gode lokalt dyrkede råvarer og lokale retter. Om sommeren flokkes folk til den lækre sommerbuffet og til ishuset med de store "Kæmpe Bandholmere".