Badehotel med udeservering på terrassen
Sandstrand ved Bandholm badehotel
Badehotel - Kaffe på terrassen
Værelse med havudsigt
Badehotel med gourmet og lokal gastronomi
Fakkel - stemning på badehotellets terrasse
Danmarks ældste badeanstalt fra 1870
Svane ved Bandholm Strand

Badehotellets særlige charme

De klassiske badehoteller er populære som aldrig før, og med god grund. Badehotellet er noget helt særligt dansk, som med det samme vækker billeder på nethinden af sommer, sol, strand, afslapning og lækker mad osv.

Ro, idyl og havluft på badehotellet

Midt i den ofte hektiske hverdag, hvor vi har vænnet os til, at alting skal være instant, er det befriende at komme ind i en tidslomme af luksus, ro og idyl, hvor hverdagens stress slipper sit tag og den gode bog, du aldrig fik læst, bliver eftermiddagens trofaste følgesvend.

En smuk perle af et badehotel på Lolland

Bandholm Hotel fra 1886 er en perle fra en svunden tid med damplokomotiver, høje hatte og lange kjoler, som i de senere år er blevet børstet grundigt af, poleret og i dag fremstår smukkere end nogensinde.

Det mondæne, lollandske badehotel blev tegnet af engelske arkitekter og bygget af grevskabet Knuthenborg i engelsk palæstil. Det var i mange år Osvald Helmuths foretrukne refugium, mens han indøvede sine replikker. 

Luksus-badehotel med wellness og gourmet

I dag står badehotellet stærkere end nogensinde med 40 luksuriøse værelser, en velbesøgt restaurant, et stort wellness-center, en stor overdækket terrasse med bar og udeservering og meget mere.

Bademuligheder ved Bandholm badehotel

Få meter fra Bandholm Hotels store terrasse ligger en nyanlagt badestrand med hvidt, lækkert sand. Fra stranden kan man gå langs havnepromenaden ned til Danmarks ældste badeanstalt fra 1870 med badebro og private omklædningsrum.

Danmarks bedste badehotel

Bandholm Hotel blev i 2017 kåret til Danmarks bedste hotel af den international rejseportal TripAdvisor, baseret på gæsternes egne anmeldelser. Bandholm Hotel har desuden vundet den internationale rejseguide Luxury Travel Guide's pris som "European Luxury Hotel And Restaurant Of The Year 2018" i konkurrence med luksushoteller i hele Europa.

Hotelophold på badehotel Lolland-Falster

På Bandholm Hotel er man altid sikker på et mindeværdigt og luksuriøst ophold. Hotellet tilbyder en lang række ophold, som f.eks. wellnessophold og gourmetophold. Læs mere og book et ophold her.