Gourmetmenu på Bandholm Hotel
Fantastiske desserter på Bandholm Hotel
Gourmetrestauranten på Bandholm Hotel
Eksklusive vine på Bandholm Hotel
Gastromenu
Champagne og kaviar

Gourmetmenu

Hver fredag og lørdag ved bestilling

Større grupper kan spørge på andre dage på tlf. +45 5475 5476
 

Årstidens gourmetmenu består af:

 

Amuse-bouche


Østers og kaviar
balsamico og jomfruhummer apart

Ceviche på torsk
biodynamisk kål

Andelevermousse
morbær fra Fejø
 
Lam
Rosmarinsorbet med gin 
 
Mørbrad med brisler
portvinssauce på scalotte
 
Kombucha-syltede blommer
mandel og anis

Æbler fra haven
Rooibos pannacotta og cognac
 

Gourmetmenuen serveres med sommelierens vinmenu, snacks, frisk hjemmebagt brød, økosmør og urtesmør.

Alle drikkevarer afregnes per forbrug. Øl- og saftmenu kan sammensættes ved forudbestilling.

Pris kr. 1.495 inkl. vinmenu

Tillæg for Sommelierens Luksus vinmenu - fra kr. 950

 

Bestil bord online eller ring på +45 5475 5476

Vi tager forbehold for ændringer i menuen

Fra fredag den 16. november til lørdag den 29. december serveres gourmetmenuen i en speciel juleinspireret udgave. 
Her vil Chefkok Naomi Fouché fortolke julens traditionelle retter og kreere nye spændende gourmetretter til lejligheden.

 

Gourmet på Bandholm Hotel - en eksklusiv, gastronomisk oplevelse

En aften med gourmet på Bandholm Hotel er en oplevelse, der kæler for alle sanser. Det første, der slår en i møde, er de stemningsmættede visuelle indtryk i de smukke restaurantlokaler med rustikke stoftapeter, funklende lysekroner og knitrende pejs. Når den helt særlige lollandske ro har meldt sig, er det tid til at møde aftenens store attraktion: de velsmagende gourmetretter, kælet for af chefkok Naomi Fouchés kyndige hænder. 

Gourmetmenu med lokale råvarer

Gourmetmenuen på Bandholm Hotel er baseret på unikke, lokale råvarer, nøje udvalgt efter deres smag, duft, udseende og konsistens og nænsomt tilberedt, så den gode smag fremhæves og bevares. Lolland-Falster er i kraft af sit milde klima og fede jord en sand guldgrube af spændende og velsmagende råvarer, og Bandholm Hotel samarbejder med anerkendte lokale producenter såsom Krenkerup Bryggeri, Frederiksdal Kirsebærvin og Dalbakkegård.

Et kulinarisk helhedsindtryk

Ud over smagen er madens visuelle fremtoning en attraktion i sig selv, og køkkenchef Naomi Fouché gør meget ud af at præsentere retterne på en spændende og kreativ måde, der komplementerer smagsudtrykket og skaber et kulinarisk helhedsindtryk.

Gourmetmenu med tilhørende vinmenu

Sammen med gourmetretterne serveres en tilhørende vinmenu, nøje udvalgt og afstemt til de enkelte retter. Her er både klassiske, udsøgte vine, men også plads til spændende og overraskende kombinationer. 

Ophold med gourmet og overnatning

Bandholm Hotel tilbyder også gourmetophold og Queen-ophold med overnatning, gourmetmenu, chokoladedyppede jordbær på værelset m.m. Læs mere om de forskellige ophold her.