Gyldne øjeblikke

Brudevalsen i hotellets flotte festsal Brudevalsen i hotellets flotte festsal
Romantisk brudepar ved havnen i Bandholm Romantisk brudepar ved havnen i Bandholm
Festopdækning i hotellets lounge Festopdækning i hotellets lounge
Bandholm Hotels smukke festsal dækket op til fest Bandholm Hotels smukke festsal dækket op til fest
Festmiddag i Bandholm Hotels smukke festsal Festmiddag i Bandholm Hotels smukke festsal

og fester

Lad os tage hånd om de store dage i dit livs kalender

Kandelabrene er tændte, blomsterne dufter, bordkortene fordelt og vinglassene står knivskarpt på række og glimter om kap med prismerne i de store smukke lysekroner under loftet. Om lidt ankommer gæsterne, og en længe ventet og forberedt fest i eksklusive omgivelser kan gå i gang.

Bandholm Hotel sætter en ære i at gøre festdagen til en storslået og mindeværdig dag fra start til slut. Løse ender og huskelister tages hånd om, så gæsterne kan koncentrere sig om samværet med hinanden. Uanset om det er konfirmation, sølvbryllup eller fødselsdag.

Hotellet tager sig fantastisk ud, når det står i festskrud. Hvert lokale er stemningsfuldt og eksklusivt indrettet, og uanset festens størrelse vil de smukke rammer være med til at gøre dagen til noget særligt. Naturligvis sammen med den gode service begået af personalet, der er på tæerne og på forkant dagen igennem. 

Festsalen på Bandholm Hotel, smukt pyntet op til bryllup Festsalen på Bandholm Hotel, smukt pyntet op til bryllup

Perfekt setting for et drømmebryllup

Mange brudepar vælger at holde deres bryllup på Bandholm Hotel, og der er muligheder såvel inde som ude. For eksempel kan haven tages i brug til vielsen, og velkomstdrinks kan nydes på terrassen. Et festligt event kan også være en tur i det grønne med det gamle veterandamptog ved siden af hotellet, før den overdådige og vidt berømte bryllupskage skæres for. Eventmanager og weddingplanner, Anna Bruhn, tilrettelægger festen nøjagtig efter gæsternes behov. Brudepar kan trygt lægge forslag, idéer og projekter for dagen i hænderne på hende.

Romantisk brudepar ved havnen i Bandholm

„Ved et bryllup fejrer vi kærligheden mellem to mennesker, som er det smukkeste i verden. Det er en dag i romantikkens tegn, som brudeparret vil huske for altid. Vi sørger for en bryllupsfest med fantastisk service, hjertelighed og præcision,“ forklarer Anna Bruhn og tilføjer „Her går drømmen i opfyldelse, og du kan slappe af og nyde din fest.“

For brudepar er én af hotellets suiter en oplagt mulighed. Det kan for eksempel være luksussuiten, Dronning Alexandrines pavillon, som enkedronningen opholdt sig i, når hun gæstede Lolland. Pavillonen er i 2018 restaureret fra yderst til inderst med flere værelser, stue, spa og pejs. 

Hyggeligt havnemiljø omkring Bandholm Hotel

Bedste hotel i Danmark

Uanset om man er ude eller indenfor, vil køkkenets høje standard være med til at gøre festen komplet. Alt efter behov og ønsker kan en overdådig festmiddag sammensættes med tilhørende velkomstdrink, vine, kaffe og avec. Eller man kan vælge gourmetmenuen, som er sammensat af de allerbedste råvarer og løbende bliver ændret efter årstidernes skiften. Det eneste, der ikke ændres på, er den høje kvalitet og det nidkære forarbejde, der ligger bag enhver af køkkenets smukt præsenterede og velsmagende retter.

En sidste, men vigtig detalje: Bandholm Hotel har vundet mange priser de seneste år, blandt andet er det kåret som Danmarks bedste hotel af verdens største rejsesite Trip Advisor i både 2017, 2018 og 2019. Du kan forvente et hotel, der står skarpt på alle parametre fra værelser, menukort, interiør, service, rengøring og beliggenhed.