Superiorværelse Hall'en Bandholm Hotel Luxury Sea View Hotel of the Year 2016 Hotellet set fra havnen Bandholm Ishus Romantisk par ved vandet Veterantog holder foran hotellet - Museumsbanen

Ratings and awards

Herskabelige Bandholm Hotel er et gammelt smukt hotel, der ligger på nordkysten af Lolland. Her er stranden og havnen naboer og Bandh​olm by et hyggeligt bekendtskab.

Oplev et af Danmarks bedste hoteller Bandholm Hotel, der kun ligger lidt over halvanden times kørsel fra København. Hotellet er blevet rost så meget på de brugerdrevne anmeldersites Tripadvisor og Trivago, at det er blandt de 10 bedste hoteller på sitsene. Hotellet har desuden modtaget Tripadvisors: Travelers' Choice 2015/16, Certificate of Excellence 2014/15, Venere.com's Clean Hotel Award og den prestigefyldte Luxury Travel Guide's Luxury Sea View Hotel Of The Year 2016. I december 2015 blev Bandholm Hotels restaurant kåret som den mest populære restaurant i hele Østdanmark af DinnerBooking.

TripAdvisorTravellers' Choice 2016

Bandholm Hotel ligger idyllisk på Lollands nordkyst i byen Bandholm. Hovedbygningen stammer helt tilbage fra 1886 er nænsomt restaureret, så hotellets sjæl og historie er blevet bevaret. Bandholm Hotel blev i 2012 opgraderet til et 4-stjernet hotel. Hotellets charmerende og dejlige dobbeltværelser er alle individuelt indrettet med eget bad og toilet, TV og gratis trådløst internet.

Bandholm Hotel har en af Lollands mest besøgte restauranter. Der kommer hvert år over 30.000 mennesker på hotellet, og mange stamgæster kommer igen og igen.

Restauranten er indrettet med smukke, håndlavede tapeter, og den klassiske indretning giver en hyggelig og afslappet atmosfære. Ofte tændes der op i pejsen, men er vejret til det, er der også mulighed for at sidde ude på den udendørs terrasse med udsigt ned gennem den smukke, gamle have og ud over Smålandshavet.

På Bandholm Hotel kan man, foruden at slappe af i gamle og smukke rammer, bade og gå hyggelige ture. Området byder på frisk havluft, bølgeskvulp og udsigt over vandet. Og i Bandholm kan man opleve en hyggelig gammel by med pakhuse og idylliske gule bindingsværkshuse.

En by med historie

Bandholm Hotel har afsæt i det liv, der gennem tiden har været i og omkring Bandholm by, hvor havnen har været det naturlige knudepunkt helt siden Middelalderen. Det oprindelige gamle gæstgiveri blev kongeligt privilegeret i 1692.

I midten af 1800-tallet var der en opblomstring af byen på grund af den udskibning af korn og andre landbrugsvarer, som fandt sted. En opblomstring, som i dag måske er lidt svær at få øje på, men som har været med til at give byen og hotellet sin særlige identitet og romantiske tilsnit.

Da byen var på sit højeste, rummede den 53 forretninger. Der var flere banker, tre købmænd, flere skræddere og i øvrigt to hoteller, hvoraf Bandholm Hotel ansås som det fornemmeste og mest agtværdige. Derudover var der ned gennem Havnegade flere store kornmagasiner, hvoraf Hvedemagasinet i dag er et fint bevaret eksempel, som absolut er et besøg værd.

Oplev Lolland og Falster

Der er et væld af spændende seværdigheder på Lolland-Falster, både for børn og voksne. Blandt meget andet kan nævnes Knuthenborg Safaripark, Museumsbanen, Middelaldercentret, Fuglsang inkl. kunstmuseet, Pederstrup Herregårdsmuseum, Lalandia, Maribo Sø-området, Nakskov Fjord samt øerne Askø, Fejø og Femø. Inkluderes Møn, må Møns Klint selvfølgelig med. En oversigt over oplevelser på både Lolland, Falster og Møn finder du her HER.

Fra Bandholm er der daglige færgeafgange til Askø/Lilleø, hvor man kan opleve livet på et par af Danmarks mange små øer. Udover den flotte natur, kan I på Askø se Askø Kirke fra 1200-tallet og Askø Museum, som er et lokalhistorisk museum.

Anmeldelser og udnævnelser

På Tripadvisor har hotellet en tilfredshedsscore på 98% og har for det i 2015 og 2016 fået tildelt Travellers' Choice Award som top 10 hotel i Danmark i 3 kategorier. I 2016 er Bandholm Hotel på tredjepladsen over de 25 bedste hoteller i Danmark ifølge TripAdvisor.

Her har 279 personer anmeldt hotellet, og heraf har 269 vurderet det til at være ’Fremragende’ eller ’Rigtig godt’. På DinnerBooking.com er der over 400 anmeldelser af Bandholm Hotel og en samlet score på 5,5 ud af 6 mulige.

Læs kommentarer fra vores gæster HER.