Golf Lolland-Falster

Halsted Kloster Golfklub på Lolland Halsted Kloster Golfklub på Lolland
Mondænt superiorværelse i hovedbygningen med havudsigt - Bandholm Hotel Mondænt superiorværelse i hovedbygningen med havudsigt - Bandholm Hotel
Gastromiddag i Bandholm Hotels restaurant Gastromiddag i Bandholm Hotels restaurant
Maribo golfklub Lolland Maribo golfklub Lolland

Et golfophold på Bandholm Hotel bringer dig tæt på nogle af Danmarks smukkeste skov- og søbaner. Her kan du finde ro til at træne dit sving, alt imens du nyder Sydhavsøernes smukke natur.

Romantisk aften på Bandholm Strand med udsigt over havet Romantisk aften på Bandholm Strand med udsigt over havet

Sydhavsøerne har nogle af Danmarks smukkeste skov- og søbaner med udfordringer for både øvede og letøvede golfspillere. Bandholm Hotel samarbejder med Lolland og Falsters fem forskellige golfklubber: 

  • Golfklubben Maribo Sø 
  • Halsted Kloster Golfklub 
  • Marielyst Golfklub 
  • Falster Golfklub
  • Golfklubben Storstrømmen.

Golf Lolland: Charmerende landsbystemning og historiske vingesus

Åbne vidder og højt til himlen. Landsbystemning og stråtagshuse. Let kuperet terræn og sø-udsigt. Maribo Sø Golfklub er perfekt for dig, der har brug for et pusterum fra byernes travlhed. Her kan du se natur, så langt øjet rækker, og klubbens 18 huller ligger uforstyrret ned til den smukke Søndersø, hvor man kun kan høre kvidren fra områdets rige fugleliv. Den charmerende, gule gård med stråtag byder dig velkommen til din golfoplevelse. Det er banens klubhus, og her kan du både tjekke ind som gæst og besøge golfklubbens pro-shop, hvor du kan købe tøj, bolde og udstyr, der passer lige til dig og dit sving.

Lidt længere mod vest mellem Bandholm og Lollands største by, Nakskov – ligger Halsted Kloster Golfklub. På en historisk grund midt i den naturskønne Dyrehave omkring Halsted Å og et fredet engområde slynger de 18 huller sig i et udfordrende og kuperet terræn. Udover den blide brise gennem banens smukke træer, kan du også mærke historiske vingesus talrige fund viser, at der på de selvsamme græsgange har boet mennesker siden tidernes morgen. I det gamle skovriderhus, som udgør banens klubhus, kan du lade dig friste af et bredt udvalg af tøj og bolde til gode priser.

Golf, golfophold på Lolland-Falster, Sydsjælland og Møn

Golf Falster: Gamle købstæder, badebyer og en godt gemt golfperle

I udkanten af den charmerende, gamle købstad Nykøbing Falster, ligger Golfklubben Storstrømmen, der er navngivet efter farvandet mellem Sydhavsøerne og Sjælland. Banen strækker sig over tre meget forskellige naturindtryk, som klubben selv kalder for Parken, Haven og Savannen. Her er spænding og udfordringer til enhver golfspiller, for mange steder kræves der præcise drives for at placere bolden. Banen er de fleste steder omkranset af et smukt skovbryn, og i andre områder kan du nyde synet af købstaden omgivet af marker.

Lidt længere nordpå gemt væk mellem skovområder, marker og små landsbyer, ligger en firelænget gård, der er klubhus for, hvad der er et godt bud på Danmarks bedste golfbane: Falster Golfklub. Hvis en stor by var opstået i umiddelbar nærhed, er klubben selv overbevist om, at de ville have været internationalt kendt. I stedet ligger klubben som en perle i en lukket østers − en falstringsk hemmelighed, som langt fra alle golfspillere kender til. Klubben har imidlertid faciliteter, der tilfredsstiller selv de mest kræsne golfspilleres behov. Og banen er mere end et halvt århundrede gammel og byder på ufattelig smuk og afvekslende natur.

Det er også på Falster, at du kan besøge Danmarks sydligste golfbane, der ligger tæt på Danmarks bedste badestrand og ovenikøbet bærer samme navn. Marielyst Golfklub opstod i sin tid, fordi en gruppe lokalpatrioter ikke ville nøjes med en bane 10 km længere mod nord i Nykøbing Falster. Nej, den sydligste del af Danmark skulle naturligvis have sin egen golfklub. Fra banen kan man mod vest se marker og landidyl så langt øjet rækker. Mod øst kan man se den charmerende badeby Marielyst, og på klare dage med pålandsvind kan man både skimte og dufte den friske havluft fra Østersøen. Banen er en blanding af skovhuller og åbne fairways, hvor søer og kanaler er naturlige forhindringer. Efter et godt spil golf, er det oplagt at kombinere udflugten med et smut forbi Danmarks bedste badestrand for at køle af i de blide bølger.

Falster Golfklub

Forkæl dig selv med golf, gastronomi og gus

Hvis du er fristet til at besøge Sydhavsøernes fantastiske skov- og søbaner, har du brug for et sted at overnatte. Her danner Bandholm Hotel den perfekte ramme for dit golfophold – du kan kombinere dit golfspil med uovertrufne, gastronomiske oplevelser og afslapning i vores wellness-afdeling. Vi samarbejder med alle fem golfklubber på Lolland og Falster. Derfor har du mulighed for at købe adgang til 1-2 baner ved et 1-døgns ophold og 2-3 baner ved et 2-døgns ophold.

Læs mere om Bandholm Hotels golfophold her.