Liselund slotspark

Liselund Lystslot med den smukke park Liselund Lystslot med den smukke park
Liselund slot Liselund slot

På Møns østkyst kun et par kilometer nord for det bjergtagende landskab ved Møns Klint ligger Liselund Slotspark. I landets bedst bevarede romantiske have kan du opleve miniatureslottet og parkens andre charmerede bygninger, alt imens du mærker østenvinden og historiens vingesus.

1700-tallets brydningstid mellem den gamle og nye verden fik mange aristokrater til at søge tilbage til deres oprindelse og naturen. Det samme gjaldt skaberne af Liselund Slotparks romantiske have – ægteparret Lisa og Antoine de la Calmette. De forvandlede den forfaldne Sømarkegård til det jordiske paradis Liselund Slotspark på Møn, som stadig fortryller de besøgende 200 år efter, at Lisa og Antoine gik hånd i hånd gennem deres velordnede vildnis af en have.

Liselund slot Liselund slot

Historiske vingesus i Liselund Slotspark

Danmarks bedst bevarede romantiske have fortæller sagnet om en kærlighedshistorie, der fandt sted for over 200 år siden, hvor hovedpersonerne er den portugisisk fødte kammerherre Pierre Antoine Gérard de Bosc de la Calmette og baronessen Anna Catharina Elisabeth Iselin. Antoine og Lisa, som de kaldte sig, havde en fælles passion for skønhed og kunst, som stadig kan mærkes i nutiden. Få år efter deres bryllup købte Antoine i 1783 Sømarkegården, som han omdøbte til Liselund – opkaldt efter sin elskede hustru. Sammen skabte den fortryllende have, der fortæller historien om deres kærlighed til hinanden.  Ægteparret blev desværre ikke gamle. De efterlod deres livsværk til sønnen Charles, der giftede sig med Martha Sabine Mackeprang, der senere blev kendt som Liselunds Hvide Dame. Parret var barnløst, og da Martha blev enke i en ung alder, solgte hun slottet til familien Rosenkrantz, men blev boende i Lystslottet frem til sin død i 1877. I Marthas tid blev Liselund flittigt besøgt af kreative sjæle som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen samt digterne Adam Oehlenschläger, Christian Winther og H.C. Andersen. Rosenkrantzfamilien ejede slotsparken i over 100 år, og i løbet af den tid byggede de endnu et slot i parken. I dag ejes Liselund Slotspark af ægteparret Krista og Steffen Steffensen, der har gennemrenoveret og indrettet det nye slot til et moderne slotshotel. Slottet og parken bliver i dag jævnligt besøgt af forelskede par, der – ligesom Antoine og Lisa – sætter pris på skønhed og romantik.  

Liselund slot

Liselund Slotspark på Møn: Romantisk paradis omgivet af vild natur

Da Antoine og Lisa overtog Slotsparken, så de sumpen midt i haven som en usleben diamant. De forvandlede den til livgivende vand i form af søer med dybe slugter og vandfald i et varierende landskab af græsplæner og bakker. Selv i dag bærer haven præg af parrets kærlighed og venskab. Ved Lisas yndlingsbænk rejste Antoine en mindestøtte kaldet Gratiemonumentet, der symboliserer ynde og glæde. Til gengæld fik Lisa opstillet Skrivermonumentet i Antoines ære, der fortæller en eviggyldig historie om sandt venskab.  Går du igennem haven, er det tydeligt at mærke historiens vingesus. Og hvis du er heldig, mærker du også Liselunds venlige genfærd, Den Hvide Dame, som yndefuldt svæver rundt over plænerne og våger over sine svigerforældres livsværk. Hvis ikke du bliver skræmt af hverken højder eller dæmoner, kan du gå en tur over Djævlebroen, der strækker sig på tværs af parkens største kløft. Det velordnede vildnis i haven står i skarp kontrast til naturens sande vildskab, der venter på den anden side af skovene, der omgiver slotsparken. Her ligger det uopdyrkede klitlandskab, Møns Klint, side om side med den glubske Østersø. De brusende bølger har gentagne gange i historien taget en ordentlig bid af fastlandet, og klinteskreddene har sendt flere af Liselunds hektarer styrtende mod havets bund.  

Nyklassicistisk lystslot og kinesisk lysthus

Den fortryllende slotspark gemmer på mange bygninger. Liselunds oprindelige hovedbygning fra 1792 er i dag kendt som Lystslottet. Det fik en gennemgående renovering, da Lisa og Antoine ejede slotsparken, og det ligger centralt med udsyn til havens vigtigste dele.

90 år senere blev endnu et slot opført i parken af Rosenkrantzfamilien under navnet Liselund ny Slot. I 1989 blev det nye slot solgt til de nuværende ejere. De har gennemrenoveret slottet med respekt for stedets ånd, og det er i dag er det et moderne slotshotel.

Udover de to prominente slotte indeholder parken også en række mindre bygninger, der er et besøg værd. Det gælder fx de to rustikke gæstehuse Schweizerhytten og Norskehuset og det pagodeformede kinesiske lysthus.

Slap af og forkæl dig selv efter turen til Liselund Slotspark

Efter en lang dag med gåture i den romantiske have og måske ved Møns Klint kan det være tiltrængt at slappe af og blive forkælet. Kun lidt over en times kørsel fra Liselund Slotspark ligger Bandholm Hotel. Her kan du tilfredsstille dine smagsløg med gourmetmad i restauranten og dine trætte fødder med massage i wellness-afdelingen.

Book et ophold på Bandholm Hotel i dag.