Marielyst Badestrand

Marielyst strand Marielyst strand
Strand Strand

Under en times kørsel fra Bandholm Hotel finder du Danmarks bedste badestrand. På Sydfalsters østkyst ligger Marielyst Badestrand, der med sit hvide, bløde sand og blå, klare vand er en af sydhavsøerne perler.

Hvis du er gæst på Bandholm Hotel og ønsker en udflugt til den falstringske landidyl og badeferieliv, så er det oplagt at besøge Marielyst Badestrand. Her kan du læse en bog med bølgernes brus som baggrundsmusik, og du kan uforstyrret nyde solen i læ blandt strandens klitter. Ikke langt fra stranden finder du landsbyidyl med elegancen og gæstfriheden fra de gamle badehoteller, og der er mulighed for at slå vejen forbi Danmarks sydligste fyr i samme omgang.

Marielyst strand Marielyst strand

Badestrand med roligt vand og fløjlsblødt sand

Østersøens blide, blå bølger bruser og slikker det hvide, fløjlsbløde sand. Vandet strækker sig helt ud i horisonten, og både til højre og venstre er der sandstrand, så langt øjet rækker. Her finder du hele 20 kilometer strand med navne som Elkenøre, Sildestrup, Stovby Klit, Bøtø og naturligvis Marielyst – sidstnævnte ligger som blommen i et æg midt mellem Østersøen skønne badevand mod øst, feriebyen Marielysts hyggelige bymidte mod vest og sandstrand mod nord og syd.

Badestranden ved Marielyst er en helt perfekt udflugt, hvis du er gæst på Bandholm Hotel og vil besøge en strand, der på én gang er rolig og fuld af liv. Vandet er børnevenligt med lavt, roligt vand og flere revler. Sandet er beriget med et skatkammer af muslingeskaller, og hvis du er heldig, kan du finde rav.

Længst fra vandkanten finder du klitterne, hvor det er let at finde en plet i solen med læ. På toppen af klitterne er der anlagt en sti med fantastisk udsigt over Østersøen, hvor du kan slentre mod Sildestrup i nord eller Bøtø i syd. Når du helt til Bøtø, kan du støde på naturiststranden, hvor de frisindede badegæster lader badetøjet ligge derhjemme og hopper i bølgen blå, som naturen har skabt dem.

Vandski i solnedgangen - Bandholm Hotel

Elegant badeby, hvor du kan spise og shoppe

Hvis du elsker at dase i solen med en bog i timevis, er der intet, der forhindrer dig i det på Marielyst Badestrand. Der er til gengæld også meget at lave for dig, der gerne vil have en på opleveren, når du er ude i det danske sommerland. Foruden vandrestien ved klitterne byder området også på romantisk og hyggelig landsbystemning i Marielysts bymidte.

I mere end 100 år har byen været et populært stop for Sydhavsøernes turister. Byens strandstrøg og torv er belagt med egetræsplanker, og det giver den gamle by den elegance, man kender fra de gamle badehoteller. Langs strandstrøget finder du den ene café efter den anden, der tilbyder alt, hvad hjertet begærer af is, frokost og kolde drikkevarer. Der er også et bredt udvalg af butikker til enhver smag. På torvet i byens midte finder du udkigstårnet, hvor du i forskellige højder kan nyde udsigten over havet mod øst og Falsters landlige idyl mod vest.

Hotellets hyggelige terrasse er et naturligt samlingspunkt om sommeren

Slå vejen forbi Danmarks sydligste by

Kun 15 minutter i bil fra Marielyst Badestrand ligger Danmarks sydligste by, Gedser. Når du alligevel er på de kanter, er det oplagt at lægge vejen forbi den hyggelige landsby. Her kan du besøge Gedser Fyr, der blev bygget mange år før, der overhovedet blev tænkt på Gedser by. Gedser rev har altid været et frygteligt farligt farvand for skibe, og derfor var det allerede i 1801 nødvendigt med et fyr. I byen, der er opstået lidt længere mod nord, kan du lægge vejen forbi den charmerede lystbådehavn eller det gæstfrie røgeri, hvor du kan nyde smagen af lokale røgvarer med udsigt til de røde træhuse ved Danmarks sydligste havn.