Middelaldercentret

Lansekamp i middelaldercentret Lansekamp i middelaldercentret

Tag på en tidsrejse tilbage til middelalderen i år 1410, hvor du kan møde riddere, bønder, opfindere og datidens uhyggelige fabeldyr. 

På Lollandssiden af Guldborgsund, lige ved Frederik XI Broen, ligger en sand tidslomme, der bringer dig over 600 år tilbage i tiden. I Middelaldercentret ved Nykøbing Falster er der noget for enhver tidsrejsendes smag – uanset om du interesserer dig for sport, teknologi, indretning, håndværk, fabeldyr eller noget helt andet. Bliver du sulten under besøget, kan du slå vejen forbi Den Gyldne Svane, hvor de kun serverer mad, som de spiste i middelalderen.

Lansekamp i middelaldercentret Lansekamp i middelaldercentret

Besøg Sundkøbing – en sand, middelalderlig købstad

To unge kvinder sidder i skyggen og broderer, imens de betragter en gruppe mandlige bueskytter på vej til Buebanen. Smeden står foran sit bindingsværkshus og sælger våben, køkkengrej og hestesko til byens beboere. Købmandens kone lader ingen tvivl om, at hendes mand er byens mest velhavende – hun går rundt i sin silkebløde, indigoblå kjole blandt bønder i kradsende, naturfarvede gevandter.

Sundkøbing er en middelalderlig købstad, der fungerer fuldstændig som i middelalderen. Her kan du købe varer hos byens håndværkere, høre den seneste sladder fra torvekonerne og opleve den autentiske middelalderstemning.

Udenfor byen finder du Buebanen og Rendebanen. Her foregår datidens ekstremsport: Ridderturneringer. Ridder Svane udfordrer hver dag en ridder, der rejser gennem Sundkøbing, imens andre flotte riddere, smukke damer, væbnere og flere godtfolk ser på. Man vinder æren, men ære og mandsmod er ikke småsager for sande riddere. Vil du selv prøve kræfter med middelalderlige sportsgrene, kan du tage forbi Buebanen, hvor byens bueskyttere og indimellem Ridder Svane selv lærer den livsvigtige egenskab, bueskydning, fra sig.

Middelaldercentret Nykøbing F.

Vi står på skuldrene af datidens opfindere

Hvordan mon det første bud på en flyvemaskine virkede? Hvem fik idéen til elevatoren? Hvordan kom den allerførste udgave af en bil fremad uden brug af dyr?

Vi lever i en højteknologisk verden, hvor nye opfindelser, der skal gøre vores hverdag lettere, konstant bliver til. Det lader sig gøre, fordi vi står på skuldrene af opfindere, der for længst er døde og borte. Mange af dem levede i middelalderen.

Rejs tilbage til teknologiens vugge, hvor forfædrene til mange af de teknologiske opfindelser, vi i dag tager for givet, blev til. I Teknologiparken kan du opleve maskinerne er i fuld størrelse, og du kan afprøve dem og se, hvordan de virker. Parken er delt ind i temaerne vand, krigsteknologi, løfte- og hejseteknikker samt evolutionære vildskud – det er nemlig ikke alt, der blev opfundet i middelalderen, som fungerede efter hensigten.

Middelaldercentret ved Falsters mørke og uhyggelige side

Middelalderen bliver ikke kaldt ”den mørke middelalder” for ingenting. Selvom tiden var rig på opfindelser og håndværk, lurede der også mange fabeldyr og frygtelige sygdomme i mørket. Dem kan du stifte bekendtskab med i Den Magiske Skov. Det er en god idé at spørge Torvekonerne om råd, inden du begiver dig derind. De kan nemlig videregive vigtige forholdsregler – især til gravide.

Som en kontrast til Sundkøbings liv og glade dage, er der mørkt, stille og en anelse uhyggeligt. Du går på skovstien, vinden får bladene til at risle, og et knæk fra en gren får dig til at kigge ind i træernes mørke. En ligbleg, mager skikkelse træder ud på stien – det er vampyren, den levende død. I en lysning støder du på den spøgelsesagtige helhest med tre ben. Hold godt fast i de yngste, hvis du møder åmanden – han har nemlig rygte for at kidnappe små børn. Og i udkanten af skoven kan du finde en gruppe udstødte beboere fra Sundkøbing. De har været så uheldige at erhverve sig den smitsomme nervesygdom spedalskhed, som kan få fingre og tæer til at falde af.

Tag tilbage til fremtiden på første klasse

Efter en hel dag i år 1410, kan det være tiltrængt at nyde godt af nutidens mange fornøjelser og luksuriøse goder. Derfor er det oplagt at kombinere dit besøg i Middelaldercenteret med et ophold på Bandholm Hotel, som kun ligger en halv times kørsel derfra. På Bandholm kan du nyde godt af gourmetmad, wellness og værelser i nutidens højeste kvalitet.  

Forkæl dig selv på turen tilbage til fremtiden, og book dit ophold på Bandholm Hotel allerede i dag.