Træd ind på Danmarks Bedste Hotel, hvor gastronomi, idyl samt det gode værtsskab og ægte badehotelsstemning mødes.
Vi kan næsten ikke få armene ned af glæde, for vi har netop fået den utroligt gode nyhed:
Vi er blevet kåret som Danmarks Bedste Hotel 2023 af MigogKbh, MigogOdense, MigogAarhus og MigogAalborg.
Det er en fantastisk anerkendelse, som vi deler med hver eneste af jer der har stemt for os og vores fantastiske personale, der virkelig brænder for at skabe uforglemmelige øjeblikke for jer alle.
Vi kunne ikke forestille os en mere fantastisk måde at slutte året af på!
Sæsonen 2023 har været helt fantastisk, med masser af nye tiltag og glade gæster, og vi ønsker at takke jer alle for at være en del af den. Jeres smil, glæde og positive energi har gjort hvert øjeblik betydningsfuldt for os.
Som vi nu fra d. 17/12-23 går ind i en kort vinterpause, glæder vi os til at genåbne dørene d. 8. februar 2024 for en ny og spændende sæson. Vi ser frem til at byde jer velkommen til endnu flere uforglemmelige øjeblikke og fortsætte rejsen som Danmarks Bedste Hotel.
Tusind tak for jeres støtte, og vi glæder os til at skabe magiske stunder sammen med jer igen til foråret!
Træd ind i vores nordiske spa-område og lad Smålandshavets rolige udsigt danne baggrund for din afslapning. Med to opvarmede vildmarksbade og en tilgængelig saunatønde året rundt, kan du nyde naturens ro uanset vejrforholdene.
Forkæl dig selv med en tilkøbt spaadgang til dit ophold, eller vælg et dedikeret Spaophold for en komplet wellnessoplevelse. Med et ophold enten fredag eller lørdag, kan I også tage del i vores saunagus, der finder sted kl. 15.30.
Vores nordiske spa-område er designet til at tilbyde en enkel, men dejlig forfriskende oplevelse med naturen og havet som baggrund. Træk vejret dybt, lad bekymringerne forsvinde, og nyd et øjeblik af velvære ved Smålandshavet.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til en oase af ro og ren afslapning.
Reserver plads til vildmarksbade og saunagus via mail til vores reception på info@bandholmbadehotel.dk
Læs vores nyeste magasin og lad dig inspirere til et besøg på Lollands nordkyst.
Giv et Gavekort til en oplevelse der går lige i hjertet
Forkæl en du holder af med et gavekort til Bandholm Badehotel.
Køb et gavekort til et af vores ophold – eller vælg et valgfrit beløb.
Oplev Danmarks Bedste Hotel 2023 – her finder I flot natur, udsøgt gastronomi, frisk havluft og fuld forkælelse.
Opholdende starter fra 2.680 kr. for to personer.
Køb dit gavekort her og forkæl en du holder af med et ophold fuld af ro, nærvær og forkælelse.
Bandholm Badehotel tilbyder 2 fantastiske restauranter:
Restaurant Essence & Brasserie Alba
Fælles for begge restauranter er at gastronomien og servicen er i top og fokus på lokale råvarer – men med forskellige koncepter.
Klik på de nedenstående links for at se de respektive menuer.
Åbningstider i Restaurant Essence:
Frokost: Lukket
Aften: Torsdag til lørdag
Åbningstider i Brasserie Alba februar & marts 2024:
Frokost: Torsdag – Lørdag 12.00 – 14.30
Aften: Torsdag – Lørdag 18.00 – 22.00
På Bandholm Badehotel er du kun 1½ time væk fra pulsen i København. Omgivet af fredeligt og betagende natur, kun et stenkast fra bølgernes brus, får du mulighed for at fordybe dig og lade kreativiteten flyde frit.
Dette sted er ikke bare et mødested; det er en oplevelse, der giver nyt liv til dine møder, seminarer, kick-off, strategiske diskussioner og konferencer. Vores mødelokaler rummer alt fra intime grupper på 4 til større forsamlinger på 100 personer, og de er udstyret med komfortable møbler og topmoderne AV-udstyr.
Derudover tilbyder vi 42 charmerende værelser og to restauranter, hvor øens lokale råvarer forvandles til kulinariske mesterværker. Velkommen til et sted, hvor inspiration og produktivitet mødes i harmoni.
Overraskende oplevelser er aldrig langt væk, når du bor på Bandholm Badehotel. Fra vores idylliske beliggenhed på Lollands nordkyst, kan du nemt udforske øens mange naturskønne steder, gå på opdagelse i historiske gemmesteder og smag dig gennem gastronomiske vidundere.
Drøn afsted til de frodige frugtplantager på øerne i Smålandshavet, smag verdensklasse kirsebærvin hos Frederiksdal, eller fordyb dig i det storslåede kunstværk, Dodekalitten. Mulighederne er uendelige, og det hele starter lige uden for vores døre!
Fra den enestående lollandske muld skyder Michelin-værdige råvarer, som vores erfarne kokke forvandler til gastronomiske genistreger, der sætter hele dit sanseapparat i fuld beredskab. Måske er det derfor, vores restaurant er en af Sydhavsøerne’s mest besøgte – kom selv og smag efter.
Ordet ’badehotel’ opstod i midten af 1900-tallet, hvor Københavns finere borgerskab fik for vane, at tage på landet for at restituere om sommeren. Det skulle gerne foregå tæt på hav og strand og derfor skød det ene badehotel efter det andet pludselig op, ved de danske kyster.
Bandholm Hotel åbnede som kro allerede i 1600-tallet og er derfor langt ældre end de resterende badehoteller, men beliggenheden gør alligevel, at vi kan pryde os med titlen. Blot få hundrede meter fra hotellet, finder man nemlig Bandholm strand samt Danmarks ældste badeanstalt fra 1870.
Vi søger i øjeblikket en række medarbejdere til Bandholm Badebadehotel. Kom med på holdet og en spændende rejse. Læs mere om mulighederne her.
Få nyhederne som den første. Vi sender nyheder og specielle tilbud direkte til din mailboks 4 gange om året.
Åbningstider i receptionen og på telefon i november-december 2023:
Søndag-onsdag: Lukket
Torsdag-lørdag: 08-20
CVR.: 43 15 31 45