Superior værelserne er blandt hotellets eksklusive værelser – oplagt til dig der søger afslapning i elegante omgivelser. Alle værelserne er individuelt indrettet og ligger i hotellets hovedbygning og det hyggelige Alfred Hovmands Palæ tæt på hotellets rolige have. Nyd det luksuriøse badeværelse og den behagelige dobbeltseng og mærk hvordan du for alvor slapper af.
Bandholm Badehotels lækre morgenmad er inkluderet i værelsesprisen og består af lokalt charcuteri, hjemmelavet marmelade, ost, friskbagt brød, Bandholm pølse og æg fra lokale Dalbakkegård. Hertil serveres friskbrygget kaffe eller the, samt årstidens friskpressede frugtjuice.